Jeg ønsker mig en stor røv!

Jeg er en af de kvinder, som bliver betegnet som ’store’. – Jeg kalder mig selv fed, fordi når det kommer til stykket er fed bare en størrelsebetegnelse, og at kalde sig selv ’stor’ synes jeg virker mere fordækt, som man ikke vil stå ved hvem man er… men jeg er også en af de fede kvinder, som har en tyk mave og ryg, men desværre ikke rigtigt nogen røv, ja jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at den er ret ikke-eksisterende.
I går gik jeg bag to kvinder, og jeg blev så fascineret af den måde de gik og struttede med måsen. Som den ’ikke-mås’ jeg selv er, blev jeg vild fascineret af den måde deres bagdele vippede op og ned under buksestoffet, ude af takt men alligevel i en fin symfoni med hinanden.

Bagdelene var pakke fint ind i stof, men de var på ingen måde skjult- de gik faktisk og viste bagdelene stolt frem. Og jeg ville ønske, at flere danske kvinder havde modet til at vise deres kroppe uanset størrelsen. Lige nu går mange tykke danske kvinder rundt og gemmer sig – hvorfor kan vi ikke bare acceptere os selv som vi nu engang ser ud, og vide at vi faktisk er elsket lige meget hvad?
Selvom jeg synes vi skal prøve at acceptere os selv som vi er, så er jeg altså bare fascineret af en stor røv.


Ligesom det er pokkers, at man ikke kan punkttræne så er det altså også pokkers, at man ikke kan punkt-ta-på, for så ville jeg altså ønske mig noget ’junk in the trunk’! Men så kan jeg jo altid lade mig imponere af de vidunderlige forskellige kroppe som jeg er omgivet af.

 

 

 

This entry was posted in Kropsidentitet. Bookmark the permalink.

Comments are closed.