Kan danskhed måles i røde pølser?

For mig er pølsevogn, udover mad, duften af barndom, udflugter med min far når vi skulle på staden, og lykken ved at få ubegrænset antal hotdogs med røde pølser og rå løg. -Og det er her folk i dag kan få sig en mental slapper og lidt nostalgi.

Faktisk kan jeg li røde pølser så meget, at jeg fik overtalt min stedmor til at smugle to pakker røde pølser med hen til mig, da hun skulle besøge mig, dengang jeg i 1999 lavede frivilligt arbejde i England. Ikke rugbrød, ikke leverpostej. Røde pølser!

Nu er det jo politisk ukorrekt at spise de kemikaliebomber som nærmest kun består af fedt, finmalet brusk og ekstrakt af det pulveriserede rygskjold af en lidet kendt kaktuslus, Dactylopius coccus (i dag kaldt E120). Og ja jeg ved godt, at hele spelt segmentet lige nu er ved at kaste op i en kollektiv hysteri over farvestoffer, fedt og såkaldt trailer-mad. Men jeg elsker det!!!

Det er ikke fordi jeg vil tale folk fra stenaldermad og sukkerfanatisme

hvis det giver mening for dem, så synes jeg da bare de skal fortsætte, men for mig slår røde pølser med sukkermættet ketchup ølandsboller til enhver tid!

Jeg har endda en yndlingspølevogn.
Ikke fordi deres pølser er bedre end alle andre steder – den er min yndlingsvogn pga. dens placering – lige dér, under banen ved Nørrebro st.

Som et udtryk for den traditionelle danske folkesjæl med svinekød og samtaler om vejret som basisprodukt. – Som et udtryk for, at en af vores danske kulturarve er lige dele svinekød og lige dele tolerance af andre verdensbilleder. Lad os hylde, at der er nogle, der holder fast i andre danske værdier end dem Dansk Folkeparti forsøger at pådutte os.

Jeg synes, det er så fint som den ligger placeret midt i mellem overskudsagtige Frederiksberg, økologiske Østerbro, multikulturelle Nørrebro og det upolerede NV.
Som en lille hvid svane svømmer den i den andedam der er Danmark, og minder os om det gode i livet – det gode ved Danmark.

This entry was posted in Kulturarv. Bookmark the permalink.

Comments are closed.